Hallucinationer og geometriske mønstre er egentlig ikke rejsens hovedfokus. De er blot et stop på vejen til behandling af depression, traumer eller posttraumatisk stress. Psykedelika i behandlingen af depression – hvad er deres rolle?

Ifølge eksperter er psykedelika langt bedre end konventionelle lægemidler på grund af deres stærke effekt på neuroplasticitet.

“Vil psykedelika redde verden?” (en bemærkelsesværdig læsning, der afslører potentialet og sandheden om psykedelika på en substantiv til smertefuld måde). Vil psykedelika redde os? – Moderne mennesker, fortabt i livets hastværk, med problemer i hoved og sjæl.

Psykedelika i behandlingen af depression

Depression – en civilisationssygdom, der angriber langsomt, sniger sig ind i skyggerne og derefter dækker os med sit mørke. Har vi fortjent det? Er vi nødt til at deltage i denne onde cirkel, der drives af systemet? Antallet af patienter, der lider af depression, stiger år for år. Har vi nået 0-punktet, hvor den konventionelle medicin giver op? Sundhedsvæsenets ressourcer er ikke tilstrækkelige. Hospitaler bliver lukket, psykiatriske skadestuer bliver lukket, køer til psykologer og psykiatere i privat regi er så lange som 2-3 måneder (afhængigt af lokaliteten), og for refunderet hjælp … kan denne tid være en mangelvare. Dertil kommer overvindelsen af skam, for vi polakker er kun lige ved at lære, at et sygt hoved (psyke) er en normal del af kroppen, ligesom rygsøjlen, maven eller hånden, og at en psykolog eller psykiater kan hjælpe os, ligesom enhver anden læge, fordi de kender metoderne og medicinen.

Hvorfor kan psykedelika hjælpe med at behandle depression?

Du kan finde ud af, hvad psykedelika er, og hvilke typer det er, ved at følge dette link. I denne artikel vil vi primært fokusere på psilocybinsvampe (hallucinika), som er psykoaktive stoffer – psykodysleptika. I svampe er der – psilocybin – et naturligt psykedelisk middel, der har den virkning, at det stimulerer de receptorer, der producerer serotonin – lykkehormonet. Disse receptorer er placeret 90% i tarmen og 2% i hjernen. En af årsagerne til sygdommen depression er de reducerede niveauer af serotonin i vores kroppe. Mængden af dette hormon påvirkes i høj grad af vores kost og livsstil, og langvarig stress kan bidrage til at sænke det og dermed reducere vores velbefindende.

SSRI’er – medicin mod depression.

SSRI – det er de mest populære lægemidler mod depression, som ordineres af psykiatere, og de blev udviklet i 1987 i amerikanske laboratorier. SSRI står for selective serotonin reuptake inhib itor, eller selektiv serotonin genoptagelseshæmmer. De anses for at være sikre og har ikke så mange bivirkninger som andre typer antidepressiva såsom TMPD’er. SSRI’er har en positiv effekt på vores humør og hjælper med at behandle depression, og de virker ved at blokere reabsorptionen af serotonin i hjernen. Det vil sige, at serotonin er en neurotransmitter i centralnervesystemet, det vil sige et kemisk signal, der bærer information mellem nerveceller , det frigives mellem synapserne i nerveforbindelser, og SSRI-medicin får det til at holde op med at cirkulere, hvilket øger mængden i hjernevævet, i de synaptiske huller mellem disse neuroner. Kort sagt stopper SSRI serotonin i vores hjerne, før det kan syntetiseres yderligere.

Psylocybin indeholdt i hallucinogene svampe.

Psylocybin – et naturligt forekommende psykedelisk stof, der findes i svampe af slægten Psylocybe. Det påvirker ændringer i opfattelsen af virkeligheden, det gør den måde, vi oplever følelser på, meget anderledes end det, vi kommer i kontakt med på daglig basis. Det er et psykoaktivt stof, der påvirker mængden af serotonin i vores hjerne. Afhængigt af hvor meget af stoffet, der optages i kroppen, kan det give euforiske tilstande, forbedre humøret, give psykedeliske oplevelser og forvrænge opfattelsen af virkeligheden (hallucinationer). Den nylige renæssance for psykedelika og den øgede mængde forskning i disse stoffer viser det MEST vigtige – at psilocybin begynder at blive taget meget alvorligt som en behandling af depression, især for dens mest alvorlige type – medicinresistent depression. Effekten af psilocybin er knyttet til mængden af serotonin i hjernen, hvilket er grunden til, at psykedelika ofte omtales som SSRI-medicin, som naturen selv har adgang til, og som i stigende grad bruges i psykiatrien.

Forskelle mellem SSRI og psilocybin (psykedelika).

Begge stoffer har den effekt, at de øger serotoninniveauet i hjernen. Men de receptorer, der påvirkes mest, er vigtige. SSRI’er modulerer serotonin 5-HT1a-receptorer, mens psilocybin er rettet mod serotonin 5HT2a-receptoren.

5-HT1a-receptorer

5-HT1a-receptorer er forbundet med stress, de er placeret i det limbiske system, og deres stimulering hjælper os med at “bære mere”. De gør os mere modstandsdygtige og har en højere tolerance over for begivenheder, hvilket også kan føre til følelsesmæssig sløvhed.

5-HT2a-receptorer

5-HT2a-receptorerne fungerer anderledes – “du kan klare mere, men arbejd dig igennem emnet, så du ikke kommer tilbage til det”, det er den reaktion, der udløses af psilocybin, som ikke kun ændrer receptorerne i det limbiske system, men i hele cortex.

Vi vil ikke foregive at være specialister i psykiatri, så her smider vi et citat fra et interview, som Maciej Lorenc (bestyrelsesmedlem i det polske psykedeliske selskab, forfatter, oversætter og sociolog) gennemførte med Dr. n. med. Justyna Holka-Pokorska (psykiater, sexolog, terapeut, formand for Warszawa-afdelingen af den polske psykiatriske forening):

“ML: Både klassiske psykedelika og SSRI-medicin påvirker det serotonerge system, men på forskellige måder. Hvad er forskellene?

HP: Dette spørgsmål behandles i øjeblikket af bl.a. Dr. Robin Carhart-Harris fra Imperial College i London. Antidepressiva virker ved, at de stimulerer den synaptiske virkning af et eller flere monoaminer: serotonin, noradrenalin eller dopamin. Det sker gennem øget blokering af en eller flere af disse neurotransmittertransportere. De farmakologiske virkninger af de fleste antidepressiva på monoamintransportører er fortsat i overensstemmelse med monoamin-konceptet for depression. Ifølge dette koncept observeres en mangel på monoaminer ved depression og relaterede lidelser, og brugen af antidepressiva genopretter balancen i de neuronale baner for de neurotransmittere, jeg nævnte ovenfor.

Den kliniske effekt af SSRI-præparater er at regulere bearbejdningen af følelser og stabilisere funktionen af neuronale baner, der er blevet dysfunktionelle som følge af kronisk stress eller depression. Den terapeutiske effekt af antidepressiva, som patienterne observerer, er primært en reduktion i overreaktivitet eller overfølsomhed over for stimuli og/eller en genoprettelse af evnen til at opleve positive følelsesmæssige tilstande, men nogle patienter siger, at antidepressiva i alt for høj grad undertrykker de følelser, de oplever, hvilket forårsager en “dissociation fra følelser” eller endda “følelsesmæssig anæstesi”.

De klager også over bivirkninger ved behandlingen, som f.eks. tab af libido. Nogle gange afbryder de endda behandlingen med antidepressiva, især når de er valgt forkert eller brugt i for høj dosis. Nogle undersøgelser viser, at mere end halvdelen af patienterne fortsat lider af depressive symptomer på trods af tilstrækkelig behandling med et antidepressivt middel, der anses for at være førstevalg, og næsten halvdelen af patienterne afbryder behandlingen på grund af dårlig tolerance over for farmakoterapi.

Det er værd at bemærke, at I langt de fleste tilfælde opvejer fordelene ved antidepressiva mod symptomer på depression og angst betydeligt bivirkningerne. (…) Introduktionen af SSRI-præparater var således et stort fremskridt inden for psykiatrien, men man kan også sige, at det i nogle henseender bidrog til at cementere grundlaget for livsstilen i en tidsalder med voldsom forbrugerisme, der forstærkede de hyperproduktive krav, som arbejdsgiverne stillede til de ansatte i store virksomheder. I dette tilfælde gjorde brugen af antidepressiv medicin det muligt at fastholde en skadelig livsstil med kortere søvn, flere arbejdstimer og langvarig tolerance over for kronisk stress, hvilket fremmer udviklingen af depressive symptomer.

ML: Og hvad er den terapeutiske virkning af psilocybin?

HP: Psylocybin og psilocin er naturlige tryptaminalkaloider og også strukturelle analoger af serotonin. I hjernen binder de sig til forskellige typer serotoninreceptorer, hvor den aktive affinitet for 5HT2A-receptorer er mest ansvarlig for deres kliniske effekt. Deres virkning efterligner den af serotonin, som mangler i det synaptiske hul under en depressiv episode. Den kliniske virkning af psilocybin er forskellig fra de tidligere nævnte SSRI-præparater. Psylocybin stabiliserer eller slukker ikke overfølsomhed over for stimuli, men tværtimod: den førnævnte reaktivitet over for eksterne stimuli øges markant.

Den nye metodologi, der er forbundet med den terapeutiske brug af psykedelika, antager, at den psykedeliske oplevelse i sig selv kan blive terapeutisk, hvorigennem folk får et nyt perspektiv. Samtidig søger man beviser for, at disse stoffer stimulerer neuroplastiske processer i hjernen. Beskrivelser af oplevelser fra psykedelisk assisterede terapisessioner viser, at Som et resultat af psilocybinbrug kan patienter opleve et brud i sekvenserne af negative tanker og automatiske fortolkninger af virkeligheden, der er forbundet med de såkaldte “negative tanker”. “Depressiv triade” beskrevet af Aaron Beck. Den depressive triade indebærer en negativ måde at opfatte og evaluere fortid, nutid og fremtid på. Disse tankespiraler er ofte forbundet med skyldfølelse, tristhed og andre ubehagelige følelser.”

BEMÆRK!

Indholdet på hjemmesiden psychodelicroom.co.uk er af uddannelses- og forskningsmæssig karakter og er udtryk for en række holdninger, som der bør udvises forsigtighed over for. Vi opfordrer ikke til, ja, vi fraråder brugen af nogen form for bevidsthedspåvirkning, som både kan helbrede og gøre stor skade. Vi fraråder især dyrkning af svampe fra growkits i lande, hvor det er ulovligt – min. i Polen – fordi det indebærer strafansvar. Vi anbefaler, at growkits købt hos os bortskaffes 72 timer efter modtagelsen.

Er psilocybin bedre end SSRI?

Der er ikke noget klart svar på dette spørgsmål, psilocybin er et ekstremt lovende middel til psykiatrisk behandling, men den mængde forskning, der udføres på dets egenskaber, er stadig ikke nok til at overbevise den traditionelle medicin. Derudover har SSRI-præparater spillet en betydelig rolle i behandlingen af depression og har hjulpet mange mennesker. De er uvurderlige afhængigt af den sammenhæng, de bruges i. SSRI-præparater er et værktøj til at klare dagligdagen for de syge, de hjælper med at overleve, men de løser ikke årsagen til sygdommen, såsom depression eller angst. I stedet kan de beskytte vores sind mod følelsesmæssige kriser. I dette tilfælde vil de fungere godt for patienter, der lider af søvnløshed og hjælpe dem med at fungere i deres daglige rutiner, såsom arbejde eller børnepasning. Hvis vi brækker et ben, får vi krykker til at hjælpe os med at bevæge os rundt og ikke opgive vores aktiviteter. Når gipsen er fjernet, kan vi begynde genoptræningen for at genvinde muskelstyrken. En lignende betydning kan tilskrives SSRI-medicin, de er “krykker”, de er støtte for vores skade, de tillader den at hvile. Mens der er mange meninger om SSRI’s “gavnlighed”(mere her), vil vi ikke sætte spørgsmålstegn ved, om psilocybin er bedre end SSRI – det hele afhænger af konteksten.

AFBRYDELSE ELLER SEPONERING AF BEHANDLING MED ANTIDEPRESSIVA BØR SKE I SAMRÅD MED DIN LÆGE, DA DU VED AT AFBRYDE BEHANDLINGEN UDSÆTTER DIT HELBRED FOR RISIKO FOR TILBAGEFALD!

Forskning i psykedelika – begyndelsen.

Hvorfor taler vi overhovedet om en renæssance for psykedelika? Jo, fordi der er blevet forsket i psykedelika i forbindelse med mental sundhed siden 1950’erne og senere, i 1971. afbryde dem drastisk med en lovændring og forbyde dem. Det var den amerikanske præsident Richard Nixons ansvar, da han var utilpas med hippiebevægelsen og de mange unge, der ikke ville deltage i Vietnamkrigen. (Men det er et emne for et separat indlæg). Forløberne for forskningen i psykedeliske stoffer var to forskere: Albert Hoffman – Schweizisk videnskabsmand – skaberen af LSD-syre og tjekkisk psykiater Stanislaw Grofa. Hoffman arbejdede for medicinalvirksomheden Sandoz, som efter opfindelsen af LSD investerede 3 millioner dollars i at distribuere prøver af syren til psykiatriske hospitaler og universiteter over hele verden i den tro, at nogen ville finde praktisk anvendelse af syren i medicin. Og sådan fortsatte det… i Europa gjorde Stanislav Grof – en legende inden for psykiatrien – intensiv brug af dette og forskede i psykedelikas virkninger i næsten 20 år i Prag og USA, hvor han arbejdede med de mest alvorlige tilfælde af patienter og opnåede ufattelige fremskridt i behandlingen. Mindre kendt er Marina Boyadjieva, der arbejder på det bulgarske psykiatriske institut på Sofia Medical University, og som har skabt en eksperimentel modellering af psykose ved hjælp af LSD.

Hvis du vil vide mere om denne forskning, kan du læse mere her:

https://www.rp.pl/nauka/art13151351-lsd-ma-70-lat

https://www.stangrof.com/

https://www.biblionetka.pl/art.aspx?id=878504

https://hyperreal.info/info/wczesne-badania-nad-lsd-w-komunistycznej-bulgarii

https://www.atlasobscura.com/articles/the-early-state-sanctioned-lsd-experiments-in-communist-bulgaria

Moderne forskning i psykedelika.

Psykedelika er vendt tilbage til de videnskabelige institutter for relativt nylig. I 2000 var forskere ved Center for Psychedelic & Consciousness Research ved Johns Hopkins Medicine i Baltimore de første, der fik myndighedernes godkendelse i USA til at vende tilbage til forskning med psykedeliske stoffer. Forskningsinstitut, under ledelse af John Krystal (formand for det psykiatriske institut på Yale University), undersøger psilocybins egenskaber. Forskerne vil gennemføre en undersøgelse af den organiske kemiske forbindelse, der findes i magiske svampe (dvs. psilocybin). Frugten af deres arbejde i 2006, en publikation om sikkerheden og de varige virkninger efter indtagelse af en enkelt dosis psilocybin, har åbnet døren for andre videnskabelige centre til at forske i psykedeliske stoffer.

Du kan læse mere om detaljerne i de eksperimenter, der blev udført der, ved kilden:

https://hopkinspsychedelic.org/

Forskning i psykedeliske stoffer behandler en række forskellige emner. Videnskabelige institutioner undersøger virkningen af psykedeliske stoffer i behandlingen:

– depression,

– afhængighed (alkohol, stoffer, tobak)

– Alzheimers sygdom,

– Parkinsons sygdom,

– posttraumatisk stresslidelse (PTSD),

– angstlidelser,

– Borreliose-syndrom,

– spiseforstyrrelser som f.eks. anoreksi,

– behandling af uhelbredeligt syge menneskers eksistentielle lidelser (f.eks. kræft) – indebærer at hjælpe dem med at acceptere døden.

Liste over alle institutioner, der udfører forskningsarbejde om psykedelika:

https://www.datawrapper.de/_/AAhCw/

Blandt de mest kendte centre er:

Johns Hopkins Universitet

Imperial College London

Vancouver Island Universitet

Oregon Health & Science University

Washington State University

University of California

Vil psykedelika redde verden? Vil psykedelika redde os?

I Maciej Lorenz’ udgivelse “Will psychedelics save the world” citeres ofte interviews med eksperter, som mener, at psykedelika kan hjælpe med at behandle PTSD (posttraumatisk stresslidelse) og depression. Den oplevelse, som “planter” giver, kan sammenlignes med den, man opnår gennem dyb meditation, og derfor bliver de ofte, ud fra en overfladisk vurdering, brugt til rekreative formål – intet kunne være længere fra sandheden. Mange mennesker tror på deres kraft, og mikrodosering betragtes som den bedste måde at opnå kreativitet og produktivitet og kurere vores psykes dårligdomme på. Læs mere om mikrodosering af psilocybin her.

Konklusionen er, at psykedelika i behandlingen af depression stadig har lang vej at gå. Entusiaster af svampeterapi står over for noget af en udfordring. Det faktum, at psilocybin fremkalder timevis af visualisering, kan være problematisk. Nogle gange kan det endda skabe modløshed på grund af rædsel – oplevelsen er eksotisk. På University of California, Davis, begyndte professor David Olson at lede efter sådanne psykedeliske stoffer, der giver den førnævnte positive effekt – uden at visualiseringer distraherer fra stoffet, dvs. terapien.

Denne opdagelse kan vise sig at være et stort gennembrud inden for neurovidenskab. En ting er sikkert på dette tidspunkt: psykedelisk terapi skal overvåges af en læge, ellers kan virkningerne være uhåndterlige.

Den farmaceutiske industri og naturen

Forskningen i psilocybin skal op i gear, men der er en frygt for, at medicinalindustrien ikke vil tillade det, fordi det er bedre at forske i og sælge fx psykofarmaka, som ikke findes i naturen, men kun kan købes på apoteket. Forretning er forretning. Vi ser frem til, at psilocybin, som findes i hallucinogene svampe , får samme vej som medicinsk marihuana og bliver en tilgængelig naturmedicin.

* Hvad er en psykedelisk oplevelse?

https://pl.wikipedia.org/wiki/Do%C5%9Bwiadczenie_psychodeliczne