PSYKEDELISK KUNST

Psykedelisk kunst (også kendt som psykedelia) er kunst, grafik eller visuelle displays, der er relateret til eller inspireret af psykedeliske oplevelser og hallucinationer, som man ved følger efter indtagelse af psykedeliske stoffer som LSD, psilocybin (findes i magiske svampe) og DMT.

PSYKODELIK

Ordet “psykedelisk” (opfundet af den britiske psykolog Humphry Osmond) betyder “manifestation af sindet”. Ifølge denne definition kan ethvert kunstnerisk forsøg på at skildre psykens indre verden betragtes som “psykedelisk”.

Den psykedeliske kunsts fødsel.

Psykedelia havde sin oprindelse i 1960’erne og var forbundet med den intense hippiebevægelse, som åbnede hjerterne og sindet hos kunstnere, musikere og filosoffer. De fornemmelser, der opstår efter indtagelse af magiske svampe eller andre psykedeliske stoffer, kommer til udtryk gennem ændrede tilstande i opfattelsen af ens eget sind. Kunstnerne begyndte at skabe en hidtil ukendt virkelighed og aktiverede hidtil slumrende områder i deres sind. Forvrængninger, farveintensiveringer, fascinerende fraktaler og surrealistiske billeder begyndte også at fylde kunstens felt. Psykedelisk æstetik favoriserede intenst kontrasterende farver, som havde evnen til at fremkalde vibrationer, når man kiggede på et givent kunstværk, en klar reference til et trip (f.eks. at stå efter at have taget LSD). Den psykedeliske kunst var også stærkt påvirket af surrealismen og elementer fra jugendstilen, som var med til at opbygge genrens udtryk.

Den psykedeliske modkulturs vugge var San Francisco. Det var her, de første psykedeliske plakater for musiklegender som Jefferson Airplane og Big Brother and the Holding Company blev skabt, takket være blomstrende kulturcentre, der samledes omkring musikklubber som Fillmore West og Avalon Ballroom. De samtidige teknologiske fremskridt, nemlig udskiftningen af litografisk tryk til fordel for offsettryk, gav mange nye muligheder, som blev udnyttet fuldt ud af de psykedeliske kunstnere.

Psykedeliske kunstnere.

Blandt de førende plakatkunstnere er især Rick Griffin, Bonnie MacLean, Alton Kelley, Wes Willson og Victor Moscoso. Sidstnævnte skabte psykedeliske værker med komiske elementer, og hans internationale karriere begyndte med den berømte “Summer of Love”-festival i 1967. Willson var til gengæld ophavsmand til den opløsende, smeltende type, der er så karakteristisk for tidens arbejde.

Lyse farver, stærke mætninger, forvrængninger, gummiskrifttyper, collager og en masse symmetri kendetegnede det californiske plakatmiljø, som støttede musikalske begivenheder, opfordrede til social forandring og visualiserede antikrigsbevægelsen.

Ud over San Francisco var London også vigtig. Der blev op-art født, som skildrede mønstre, der skabte optiske illusioner; den mest berømte maler fra den tid var Bridget Riley.

Det fonografiske marked kunne også prale af fremragende psykedeliske albumcovers. Særligt bemærkelsesværdige her er Miles Davis Jazz-Rock fusionsalbums, som Mati Klarwein har præget med sin vision. Og Hipgnosis-designere leverede grafisk support til Pink Floyd-album.

Lad os huske, at “polakker er ikke gæs…”, den polske forløber for psykedelisk kunst var Stanisław Ignacy Witkiewicz – Witkacy. Vi opfordrer dig til at udforske hans biografi og værker.