Alkoholisme er en psykisk lidelse, som er svær at behandle, og som har store konsekvenser for folkesundheden. Det ødelægger ikke kun den ramte, men også hans eller hendes nærmeste omgivelser og påvirker samfundet som helhed. Eksisterende behandlinger har moderat effekt med høje tilbagefaldsrater. Foreløbig forskning tyder på, at der kan være et stort potentiale for psilocybin i behandlingen af alkoholisme. Det er et psykedelisk stof, der findes i trylle-svampen psilocybe cubensis. Terapisessioner, der involverer psilocybin, kan effektivt fremkalde meningsfulde oplevelser, der fremmer recovery fra afhængighed.
Foto. Freepick,com
Effekter af psilocybin
Psykedeliske stoffer, herunder psilocybin, har evnen til effektivt at fremkalde dybtgående ændringer i bevidstheden og selvfølelsen. Psylocybin, som er en serotoninagonist, fremkalder dybe ændringer i sensorisk, følelsesmæssig og kognitiv opfattelse, hovedsageligt ved at interagere med serotonin 2A (5-HT2A)-receptoren.
Kliniske beviser tyder på, at psilocybin og andre psykedeliske stoffer, såsom LSD, meskalin og ayahuasca, kan have terapeutisk potentiale i behandlingen af en række psykiatriske lidelser, herunder svær depression, behandling af refraktær depression, angst og depression hos kræftpatienter og rygeafvænningsterapi. Det har en lav risiko for toksicitet og viser ikke tendenser til afhængighed eller tvangsmæssig brug hos mennesker. Det er derfor, psilocybin kan være afgørende i behandlingen af alkoholisme. Potentialet for misbrug er lavt, og der er ingen øget risiko for psykiatriske problemer såsom psykotiske lidelser. I kliniske sammenhænge, med passende psykologisk støtte, anses psilocybin for at være sikkert. Den mystiske eller spirituelle oplevelse, som en patient går igennem, kan være livsforandrende.
Behandling af alkoholisme med psilocybin – forskning.
Magiske svampe kan fremme positive ændringer i drikkeadfærd, når de bruges i en terapeutisk sammenhæng og under professionel behandling. Nylige undersøgelser tyder på, at psilocybin ændrer præfrontale og limbiske hjernekredsløb i alkoholforstyrrelser.
I modsætning til de nuværende farmakologiske muligheder er responsen på psilocybinbehandling hurtig og kan ses allerede otte timer efter den første dosering. Virkningen er langvarig, da fordelene ved behandlingen varer fra seks måneder til op til 4,5 år efter den sidste dosering.
Kliniske forsøg – psilocybin i forbindelse med alkoholisme
Tidlig forskning, stadig fra 1950’erne, lever ikke op til standarderne for moderne videnskab. En moderne metaanalyse af seks randomiserede kontrollerede forsøg (med 536 deltagere), udført mellem 1966 og 1970, viste signifikant effekt af en enkelt indtagelse af psykedelika. En dosis kunne hjælpe med at behandle alkoholisme og opnå afholdenhed. I de senere år er interessen for psykedeliske stoffer genopstået, og psilocybin, en naturligt forekommende forbindelse, der findes i psilocybe-svampe, vinder frem inden for psykiatrien.
Forskning inden for eksekutiv funktion (det sæt færdigheder, der er nødvendige for at kontrollere og selvregulere adfærd) har vist, at psykedeliske stoffer øger kognitiv fleksibilitet og kontrol, opmærksomhedsfærdigheder og evnen til psykologisk at adskille sig fra tanker og følelser. Det har også vist sig, at psilocybin hos patienter med alkoholforstyrrelser fremmer øget self-efficacy og forbedret adfærdskontrol. Resultaterne tyder på effekter på humøret (f.eks. reduceret neuroticisme og depression, øgede positive følelser), reduceret trang til at bruge stoffer og øget åbenhed og samvittighedsfuldhed. Psykedeliske stoffer kan også forbedre metakognition. Dette blev bemærket i testene gennem værdiskift og et skift fra automatisk handling til mere bevidst bearbejdning af oplevelser.
Reklame
Forløbet af undersøgelsen
Deltagerne blev tilfældigt fordelt til en gruppe, der fik psilocybin eller aktiv placebo i kombination med psykoterapisessioner. Den terapeutiske behandling havde til formål at øge den psykologiske indsigt og følelsesmæssige bearbejdning, som psilocybin faciliterede.
Forud for sessionen gennemgik deltagerne forberedende terapisessioner, der omfattede motiverende samtaler og kognitive adfærdsstrategier. Et vigtigt formål med denne fase var at opstille forventninger, opbygge selvtillid og give mestringsstrategier i forbindelse med fremtidige psilocybinoplevelser.
Grundlaget for metoden var en MRI, der blev udført på patienterne tre dage før og to dage efter indgrebet. Ved hjælp af disse scanninger kunne forskerne observere ændringer i hjerneaktiviteten, når deltagerne blev udsat for billeder, der var forbundet med alkoholiske drikke, og billeder, der fremkaldte positive, negative og neutrale følelsesmæssige reaktioner.
Der blev observeret signifikante ændringer i hjernens aktivitetsmønstre som reaktion på alkoholrelaterede og følelsesmæssige stimuli. Disse ændringer tyder på, at der er sket ændringer i den neurale behandling i de områder af hjernen, der er forbundet med sultfornemmelser, følelsesregulering og beslutningstagning.
Psilocybinbehandling førte til øget aktivitet i områder af den mediale og laterale præfrontale cortex og den venstre caudatuskerne – områder, der er ansvarlige for kognitive funktioner af højere orden. Det vil sige målfokuseret adfærd, beslutningstagning og følelsesregulering.
Der blev observeret nedsat aktivitet i den insulære, motoriske, temporale, parietale, occipitale og cerebellare cortex. Disse områder er ofte forbundet med sultfornemmelser, automatiske adfærdsmønstre og sansebearbejdning. Det tyder på, at psilocybin kan reducere intensiteten af alkoholrelaterede signaler.
Forskerne forventede også at se ændringer i områder af hjernen, der er forbundet med belønning, under MR-undersøgelsen. Men her var der endnu en overraskelse: Disse belønningsområder blev ikke vækket, hvilket er et ekstra plus for psilocybin.
Resumé
Psylocybin i behandlingen af alkoholisme kan være et kæmpe gennembrud i behandlingen af misbrugere. Desværre er mængden af forskning stadig utilstrækkelig. Videnskaben forstår ikke helt psilocybins virkningsmekanismer. Det er også vigtigt at eliminere alle potentielle bivirkninger. Miljø og terapeutisk støtte er afgørende. Behandlingens sikkerhed og effektivitet afhænger af forskellige faktorer, såsom stoffets kvalitet, de terapeutiske omgivelser og patientens individuelle respons. Nye videnskabelige resultater peger på en lovende fremtid for psykedelisk terapi. Den offentlige accept af psykedeliske stoffer er begyndt at ændre sig til deres fordel. Flere og flere lande bevæger sig i retning af afkriminalisering af disse stoffer. På trods af lovende resultater er psilocybinbehandling stadig kontroversiel, primært på grund af dens juridiske status. Psylocybin til behandling af alkoholisme i Polen er stadig et uopnåeligt emne. Men vi er overbeviste om, at de kommende år vil ændre dette.
Fodnoter:
https://www.nature.com/articles/s41598-024-52967-8
