Magiske psilocybinsvampe er et emne, der altid har skabt megen kontrovers og fascination. Deres effekt på det menneskelige sind er ekstremt interessant og rejser mange spørgsmål, som forskerne stadig søger svar på. I denne artikel vil vi se på flere arter af magiske svampe, mere specifikt psilocybe-svampe som psilocybe cubensis, lanceolate coot og toadstools. Vi lærer, hvor de findes, hvordan de påvirker vores kroppe, og hvad de kan bruges til inden for medicin. Vi vil også se på deres juridiske status og de medicinske eksperimenter, der blev udført. Hvis psilocybinsvampe er et emne, der interesserer dig, eller hvis du vil lære mere om dem, så er denne artikel noget for dig!
Foto af Freepik
De mest søgte psilocybinsvampe på nettet
Psilocybinsvampe har været et varmt emne på det seneste. Man kan finde et væld af oplysninger om magiske svampe på nettet, herunder måder at dyrke dem på, guides til at spise dem og analyser af deres kemiske sammensætning. I dette kapitel vil vi fokusere på de tre mest efterspurgte varianter af psilocybinsvampe og diskutere deres egenskaber, anvendelser og mulige risici forbundet med at indtage dem.
Psilocybe cubensis
Psilocybe cubensis er en psilocybinsvamp og er den mest almindelige art. Den findes over hele verden, men er mest almindelig i Mexico, Mellemamerika og Sydamerika, og tilhører Hymenogastraceae-familien, der engang hed Stropharia cubensis. Den udmærker sig ved at være meget udbredt og nem at dyrke. Psilocybe cubensis indeholder det psykoaktive stof psilocybin, som virker på vores hjerne og forårsager ændringer i perception, humør og virkelighedsopfattelse.
Reklame
Psilocybin-koncentrationen varierer alt efter svampens del: 0,14-0,42/0,%/0,37–1,30% (tørret hel svamp), 0,17-0,78/0,%/0,44–1,35% i hatten og 0,09-0,30/0,%/0,05–1,27% i stokken. Indtagelse af psilocybe cubensis kan føre til oplevelsen af visioner, dybe spirituelle oplevelser, ændringer i humør og virkelighedsopfattelse og fremkalde følelser af eufori. Afhængig af dosis kan indtagelse af psilocybe cubensis dog også forårsage negative effekter som desorientering, overvældelse, panik eller endda psykose. Dosisfastsættelsen påvirkes af den individuelle kemi i den menneskelige hjerne og forskellige genetiske tendenser og psykologiske dispositioner. Cubensis blev populariseret af Terence McKenna, som i 1970’erne rejste rundt i Amazonas med sin bror på jagt efter psykedeliske planter; efter en ekspedition udgav de The Magic Mushroom Grower’s Guide, hvor de hævdede, at det var en værdifuld oplevelse og nemt at dyrke disse svampe. En populær dyrkningsmetode er “kage”-metoden. – En mykolog/forsker/psykonaut kan købe en “kage” eller et growkit, som giver et begrænset antal frugtlegemer, da growkittet kan bruges flere gange.
Psilocybe semilanceata – Psilocybe semilanceata
En anden populær art er den lancetformede psilocybinsvamp, som indeholder det psykoaktive stof muskarin. Svampens udseende er meget karakteristisk med en skarp klokkeformet hat, der ofte er lysere i den centrale del (dette hænger sammen med hygrofanicitet) og ender i en papil. Frugtlegemet er fugtigt, klæbrigt og ser gummiagtigt ud. Den kan være olivenfarvet, lysebrun med sino-grønne pletter. Hattebladene er tynde og let gennemsigtige. Svampen er relativt lille på 5 til 10 cm. Hvis du vil have et smugkig på, hvordan det ser ud, kan du se det her.
Denne art findes normalt i skove, på bjergskråninger, græsplæner og græsgange, primært i Europa og Asien. Første gang, i 1938 for at være præcis. blev identificeret af Elias Magnus Fries, som var en svensk mykolog. Forskeren gav den navnet Agaricus semilanceatus , fordi han troede, det var en art af gællesvamp, men lidt senere i 1971 klassificerede Paul Kummer psilocyben som Psilocybe semilanceata . Navnet kombinerer psilocybe ‘glat hoved’ og semilanceata, som kan oversættes til ‘semilance-formet ‘. Indtagelse af lanceolat kan forårsage hallucinationer, uro, svimmelhed og mundtørhed. Ligesom med psilocybe cubensis kan indtagelse af lancetformede blæksprutter føre til positive eller negative effekter, så det er vigtigt at indtage dem med måde og med ekstrem forsigtighed.
Rød paddehat eller Amanita muscaria
Den sidste art af magiske svampe, der er værd at nævne, er paddehatte. Fluefælder – smukke røde, værdige psilocybinsvampe – findes over hele verden, men er mest almindelige på den nordlige halvkugle i Europa og Asien. De vokser normalt i grupper i flere år på samme sted. De skylder deres navn til fluer 😉 Paddehatte blev brugt som lokkemad for insekter, de blev knust og hældt over mælk, blandingen tiltrak insekter, som under påvirkning af stoffet døde eller druknede.
Det latinske ord musca betyder ikke andet end en flue. På trods af denne trivielle anvendelse er der ingen svampe, der har oplevet en så omfattende arv i den brede folklore. Med sit maleriske og ekstravagante udseende er paddehatten afgjort svampenes konge. Som vidne til eventyr, fabler og myter blev han endda et symbol på skovens popkultur. Alice fra Alice i Eventyrland har lige spist en paddehat, og det samme gælder rensdyrene, der bærer en (rød) julemand hen over himlen som en amanita. Det er interessant, at skandinaviske hyrder er amatører af rensdyrurin – som indeholder psykoaktive stoffer fra tidligere fordøjede paddehatte. (Forresten, hvad mennesket ikke vil gøre for at flyve lidt).
Fluefælder indeholder det psykoaktive stof muscimol, som virker på vores hjerne og forårsager ændringer i opfattelsen. Derudover indeholder det ibotensyre samt muscagon og muscarin (dog i forskellige koncentrationer). Disse psykoaktive stoffer er desværre også giftstoffer, hvilket betyder, at de kan føre til forgiftning. Virkningerne efter indtagelse afhænger af indtagelsesformen, den individuelle tolerance over for de pågældende stoffer og mængden af svampe, der indtages. Hvis man indtager dem, kan man opleve visioner og bevidsthedsændringer, men de kan også give kvalme, opkastning, diarré og mavebesvær, og i mere alvorlige tilfælde kan det føre til hospitalsindlæggelse. Derfor er indtagelse af paddehatte meget farligt og frarådes.
De mest kraftfulde hallucinogene svampe
De psilocybinsvampe, der er mest potente med hensyn til psilocybinindhold, er arterne: Psilocybe azurescens, Psilocybe cyanescens og Psilocybe bohemica. Deres psilocybinindhold kan nå helt op på 1-2 % af tørvægten, hvilket betyder, at de er ca. 10 gange mere potente end andre almindelige arter som Psilocybe cubensis eller Psilocybe semilanceata.
Medicinsk brug af psilocybin
På trods af deres potentielt skadelige virkninger bliver psilocybinsvampe stadig mere populære på grund af deres medicinske anvendelser. Undersøgelser foretaget på universiteter i USA og Europa har vist, at psilocybin kan bruges til at behandle psykiske sygdomme som depression, angst, OCD eller PTSD. Indtagelse af psilocybe cubensis eller andre magiske svampe, under lægelig overvågning, kan hjælpe med at behandle disse sygdomme og også hjælpe med palliativ behandling. Flere lande har allerede afkriminaliseret svampe og har aktive videnskabelige centre, der studerer disse stoffer. Blandt de mest populære er Johns Hopkins University, Imperial College London, Vancouver Island University og Oregon Health & Science University. Hvis du vil vide mere om behandling med psykedelika, kan du læse vores andet indlæg her.
Det er dog vigtigt at huske, at magiske svampe er psykoaktive stoffer, der kan føre til alvorlige bivirkninger og bringe helbredet i fare. I mange lande (bl.a. Polen) er besiddelse og indtagelse af magiske svampe ulovligt og strafbart, så man bør altid udvise forsigtighed og overholde loven.
Effekter af psilocybinsvampe på opfattelsen af virkeligheden
Psylocybinsvampe og deres effekt på vores opfattelse af verden er et meget spændende emne. Magiske svampe – selve betegnelsen forekommer os ikke særlig seriøs, men hvad kan vi ellers kalde et stof, der, når det tages, transporterer en person til en anden virkelighed og derudover kan ændre personlighed, ændre den måde, vi tænker på, og endda helbrede sjælen? Hallucinogene svampe har været en del af menneskets liv siden tidernes morgen og er blevet brugt i ritualer og ceremonier i tusinder af år, hvor de har forbundet åndeverdenen med den materielle verden.
Indtagelse af magiske svampe kan føre til en ændring i opfattelsen af virkeligheden, hvilket kan være meget fascinerende, men også farligt. Folk, der har indtaget psilocybinsvampe, beskriver ofte oplevelser af bevidsthedsudvidelse, en følelse af en dybere enhed med verden eller opdagelse af nye aspekter af deres personlighed. Den blev brugt af shamaner, magikere og hekse og var et kraftfuldt redskab, som ikke passede ind i den kristne kultur. For hvordan forklarer man folk behovet for kirken som institution, hvis de kan spise en svamp og opleve en åbenbaring? Svampenes popularitet blev undertrykt, og folk, der udnyttede deres egenskaber, blev betragtet som djævle og hekse – de blev brændt på bålet.
En af de største udfordringer med magiske svampe er behovet for at legalisere dem til kliniske forsøg, så de effektivt kan behandle dem, der har brug for dem, under kontrollerede forhold. Mange lande rundt om i verden kriminaliserer stadig indtagelse af magiske svampe, hvilket gør laboratorieforskning vanskelig. Ikke desto mindre hælder nogle universiteter og institutter rundt om i verden mod medicinsk brug af psilocybin, hvilket kan føre til en revolution i behandlingen af mange tilstande. Særligt bemærkelsesværdigt her er depression, som allerede er blevet en civilisationssygdom, dens omfang er skræmmende, og det samme er manglen på traditionelle medicinske faciliteter til at håndtere problemets omfang.
Hallucinogene svampe i religion og kultur
Står psilocybinsvampe bag skabelsen af begrebet ‘gud’? Da de påvirker nervesystemet på en meget intens måde, er de blevet klassificeret som stoffer, selvom de ikke er vanedannende. De blev brugt allerede i primitive samfund og var vidner til mystiske ceremonier, religiøse ritualer, men healede også sjæle og kroppe. Svampe var formidleren mellem den åndelige verden og den jordiske verden. De var et mellemled mellem “gud” og mennesket og var en integreret del af tro og religion. Shamaner, magikere eller orakler brugte psykoaktive stoffer til at læse deres visioner og give andre vejledning.
Psylocybinsvampe – popularitet
En af grundene til, at psilocybinsvampe bliver stadig mere populære, er deres tilknytning til folkekulturer og traditioner. De udgør kernen i de fortrængte traditioner. Mange mennesker tror, at indtagelse af magiske svampe kan føre til en dybere forståelse af sig selv og øget bevidsthed og spiritualitet.
Forbruget af hallucinogene planter har varieret over hele verden. Folk fra Europa, Asien eller Afrika var mindre tilbøjelige til at bruge psykoaktive stoffer end folk fra den nye verden, dvs. Nord- og Sydamerika.
Det kan måske forklares med et andet klima, men det er ikke et grundigt undersøgt emne. Måske har civilisationens fremskridt og de kristnes kultur fortrængt brugen af dem? Sammenligner man kvantitativt, ser det ud som følger: den vestlige halvkugle – 100 arter af hallucinogene planter, den østlige halvkugle 15-20. Mange beretninger om brugen af hellige svampe stammer fra missionærer, der vandrede gennem Mexico.
De beskrev dem som skadelige, berusende stoffer, som folk får syner af, bliver fortumlede af, danser og græder af på samme tid. Conquistadorerne var meget imod traditionelle ritualer og angreb indianernes sakramenter på en bestialsk måde. Spanierne indførte deres religion, som ikke accepterede uforklarlige psykedeliske stoffer. Kristendommen fortrængte de indfødtes ceremonier, men traditionelle indianske ritualer kan stadig findes i baglandet i dag. Moderne indianere er eksempler på, at de bevarer deres hellige autonomi, selvom de kombinerer mazatec-traditioner med kristne elementer.
De placerer deres hellige svampe på de katolske altre i kirker bygget af spanierne. Disse svampe indsamles ved nymåne af jomfruer og udgør en unik offergave, som spises af deltagerne under ledelse af en shaman (curandera). Ceremonien, der varer hele natten, ledsages af sang og bønner, der vidner om helbredelser og menneskelig forbindelse med det uhåndgribelige.
Effekter af at indtage magiske svampe
I dette kapitel diskuterer vi effekterne af svampe ud fra, hvor ofte de indtages.
Korttidseffekter af indtagelse, som psilocybinsvampe producerer
De afhænger af dosis og organismens individuelle karakteristika. Efter ca. 30-60 minutter begynder psilocybinsvampene at virke, og de første tegn viser sig, såsom en ændring i den visuelle og auditive opfattelse, en intens strøm af tanker samt øgede følelser af empati og eufori. Kvalme, opkastning og problemer med motorisk koordination er også almindelige. Disse virkninger kan vare mellem 4 og 8 timer, afhængigt af dosis.
Langtidseffekter af indtagelse af psilocybinsvampe
De er mindre kendte og mere kontroversielle. Nogle undersøgelser tyder på, at regelmæssig indtagelse af psilocybin kan føre til ændringer i hjernen, såsom en stigning i antallet af forbindelser mellem neuroner, hvilket kan forbedre indlæring og hukommelse. Men der er også rapporter om potentielle risici forbundet med indtagelse af disse svampe, såsom en øget risiko for psykiske sygdomme som psykose og bipolar affektiv lidelse.
Under alle omstændigheder er det vigtigt, at du – inden du beslutter dig for at bruge psilocybinsvampe – forbereder dig ordentligt og følger sikkerhedsreglerne, når du indtager dem, såsom at kontrollere dosis, vælge det rigtige sted og undgå situationer, der kan øge risikoen for en negativ oplevelse. Hvis du udvikler bekymrende symptomer efter at have indtaget psilocybinsvampe, skal du søge lægehjælp så hurtigt som muligt.
Hvis du har lyst til at se endnu nærmere på emnet svampe, så tjek butikkens forslag ud Psychodelicroom – growkit .
I den finder du bestsellere som Golden Teacher growkit, Mazatapec growkit, McKennaii growkit.
Fodnoter:
https://www.mediamatic.net/en/page/228069/psilocybe-cubensis
https://grzyby.pl/gatunki/Psilocybe_semilanceata.htm
https://www.first-nature.com/fungi/psilocybe-semilanceata.php
